GLASURENS KONGE
Mød den bankuddannede Bjarni Viðar Sigurðsson, der på et kursus fik 5 kg ler i hånden. Og var solgt. I dag er han en internationalt anerkendt keramiker, der bruger materialer fra vulkanen Eyjaallajökull i sine farvestrålende værker.
For enden af gaden knejser en af Reykjavíks mest kendte bygninger, Hallgrímskirkja, over byen, og det er her med denne daglige monumentale udsigt, at keramikeren Bjarni Viðar Sigurðsson har sin egen butik. Han er selv lidt af en lokal helt, som, når han åbner en ny udstilling, tiltrækker byens celebrities, inklusive sangerinden Björk. Bjarni har gennem årene arbejdet sig op til at blive internationalt anerkendt, og som en ægte islænding knokler han også hver dag 12 timer, tit også lørdag og søndag. Og han elsker det. Hans eget professionelle liv begyndte dog i en bank.
– Jeg er bankuddannet, men flyttede på et tidspunkt til Sønderborg i Danmark og arbejdede her, men det kreative har altid fascineret mig. Jeg tog nogle kurser i tegning og skulptur, og på et tidspunkt kastede vores lærer 5 kg ler ud til os. Åh, tænkte jeg, hvorfor nu det? Men jeg begyndte at smile, da jeg rørte ved leret og startede med at ilte det. Jeg vidste pludselig, at det her var for livet, og det skal jeg arbejde med – og sige op i banken, ler den charmerende islænding, der søgte ind på Århus Kunstakademi og med nød og næppe kom ind.
– Det var en intens tid, hvor jeg arbejdede som rengøringsassistent på universitetet for ikke at stifte studiegæld, og samtidig begyndte jeg at eksperimentere med glasurer. Min lærer havde godt nok belært os om, at man som keramiker sagtens kan nøjes med to slags glasurer hele livet. Sådan så jeg nu ikke på det, og jeg eksperimenterede på et tidspunkt med at se, hvor mange nye glasurer jeg kunne lave. I en påskeferie, hvor jeg kunne bruge kunstakademiets ovne, fremstillede jeg 3400 forskellige glasurer, og min lærer tabte både næse og mund, da han så resultatet. I dag bruger jeg også dagligt tid på at udvikle nye glasurer, hvor jeg nøje registrerer alt, for det er en af keramikerens daglige overraskelser, som altid fascinerer. Man ved ikke altid, hvad det er, man tager ud af ovnen.
– Jeg har altid brugt leret som lærred for mine glasurer. Formerne er vigtige, og dem tegner jeg først og bygger dem derefter op i pap, men det er glasurerne, der hele tiden udfordrer mig. Jeg laver løbende nye farver, som giver nyt liv på leret. For tiden er det de gule kulører, der fascinerer mig, siger han. Bjarni Viðar Sigurðssons keramik kan i dag købes i både Seattle, New York, København og Reykjavík. Hans arbejdsliv har nøje fulgt, hvornår det har været opgangs- og nedgangstider i Islands økonomi.
– Da min mand og jeg flyttede tilbage til Reykjavík i 2007, købte vi hus, og så begyndte jeg at arbejde som bankmand igen for at tjene nok til udgifterne. Men da det hele kollapsede i 2008, overvejede vi at flytte tilbage til Danmark, men knoklede i stedet som svin i tre år. Bl.a. fik jeg idéen om at lave relieer formet som Island – i 30 forskellige størrelser. Det blev en kæmpe succes, og folk stod i kø for at købe dem. Det nedbragte afdragene på huset, og dejligt, at landets smukke form på den måde kunne hjælpe os, smiler Bjarni Viðar Sigurðsson.